Crystallum

Et godt bud på Sydafrika’s næste kult-vinhus er Crystallum fra Walker Bay.  Vinene fra Crystallum er fremstillet af Andrew og Peter-Allan Finlayson, som etablerede Crystallum Wines i 2007.
Andrew og Peter-Allan Finlayson er født ind i vinens verden, idet deres far Peter Finlayson er kældermester på Bouchard Finlayson, som også ligger i Walker Bay området.  Tidligere arbejdede Peter Finlayson på Hamilton Russell Vineyards, men han valgte at starte for sig selv i 1990.  Peter-Allan er ikke uddannet wine maker, men han har lært kunsten af sin far, som har været en pioner indenfor Pinot Noir og Chardonnay vine i Sydafrika.
Andrew og Peter-Allan er i færd med at bygge deres nye vinkælder på et område, som hedder Crystal Kloof.  Crystal Kloof ligger mellem Hermanus og Stanford, 170 km øst for Cape Town.  Dette er et idealt sted til at fremstille de bedste Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Chardonnay vine i Sydafrika, som følge af det relativt kølige klima.
Crystallum Wines producerer kun 15.000 flasker pr. år og dette er i ånd med Andrew og Peter-Allan’s filosofi, idet de ønsker en lille, intim produktion, hvor kvaliteten er i top.

Crystallum fremstiller følgende vine:
Crystallum Sauvignon Blanc (4 stjerner af Platter)
Crystallum The Agnes Chardonnay (88 point af Parker)
Crystallum Clay Shales Chardonnay (92 point af Parker)
Crystallum Wines Peter Max Pinot Noir (90 point af Parker)  
Crystallum Wines Cuvee Cinema Pinot Noir (91 point af Parker)  

Vinavisen.dk mødte Peter-Allan Finlayson i sommeren 2011 og linket til deres artikel er:  http://www.vinavisen.dk/vinavisen/website.nsf/sider/Nyheder_2011-28!OpenDocument

Vinavisen gav i samme forbindelse 5 ud af 5 stjerner til Crystallum Clay Shales Chardonnay og Crystallum Wines Cuvee Cinema Pinot Noir.


“The young guns”: Johan Fourie fra KWV (forrest), Howard Booysen fra Howard Booysen Wines, Peter-Allan Finlayson fra Crystallum og Donovan Rall fra Rall.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *