Gourmetaften og sydafrikanske vine på Elmely Kro

Gourmetaften og sydafrikanske vine

Fredag den 9. november 2012

Efter en fantastisk spændende vintur til Sydafrika har vi besluttet at lave en gourmetaften med sydafrikanske vine i samarbejde med Søren Kristensen fra SA Wineimport, og vores nyeste leverandør – Gislinge slagteren.
Søren vil medbringe nogle utrolige spændende vine, som vi smagte på vores tur. Han vil desuden fortælle om de forskellige vine og vingårde vi besøgte – og som han importerer vine fra.

En af de sidste rigtige slagtere
Det var med stolthed og stor glæde, at vi kunne tilføje Gislinge slagteren som ny samarbejdspartner på vores leverandørliste. Vores samarbejde med Henrik (Gislinge slagteren) har udviklet sig helt fantastisk. Henrik er en af de sidste rigtige slagtere, vi har tilbage i Danmark. Han skyder, slagter og modner selv kødet, inden det lægges ud til salg i slagterbutikken. Henrik henter dyrene i vores lokalområde, slagter det og modner kødet i mindst 3-4 uger. Dyrene bliver altid slagtet i stor respekt for dyrets trivsels og velfærd. Derfor leveres der altid verdensklassekød fra Henrik.
Fredag d. 9. november 2012 kl.18.30 vil vi derfor tilberede en 5-retters menu med specielle udskæringer fra Henrik, så vi kan vise jer, hvordan kød kan smage, når det kommer fra en rigtig slagter.

Aftenens program

 ***
Velkomst med hjemmelavet snacks
***
5-retters menu med speciel udskæring fra Gislinge slagteren
***
Mindst 5 forskellige Sydafrikanske vine fra SA Wineimport
***
Kaffe og petit fours
***
Pris pr pers.
695,-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.